Den 1. december kunne vi rykke ind i bygningen Nivå Havn nr. 4. Det er vores fremtidige klubhus som vi deler med Nivå Vandskiklub og badeforeningen Pingvinerne. Det er ikke et stort hus, men det har en fantastisk beliggenhed og de funktioner i form af omklædning og bad, som vi har brug for. Sammen med "skurvognen", som primært anvendes til tørring af sejl og "dykkerhuset" som anvendes til opbevaring af grej, har vi efterhånden fået de faciliteter vi har brug for. Lørdag den 6. december blev "vinterstanderen" hejst, som et signal på at vi også er på vandet om vinteren.
Sejlcenter Nivå - info@Sejlcenternivaa.dk - sejlcenternivaa.dk - CVR 40153632