Klubnyheder
W1siziisijiwmjavmdivmdkvcjbpn2ljmzu4xzcyohg5mf9cyw5uzxjfymvuemlua29ydf9lbf9vz19tb2jpbf9zlnbuzyjdxq?sha=7d9c2226de66573e

Piger til søs

15. november 2022, 09.27


 

Sejler du, eller har du lyst til at gøre det.

 

Sejlcenter Nivås Sejlsportsligahold Happy Moms vil fortælle om kvinder i sejlsport, deres gode oplevelser på vandet og hvordan du kan komme i gang med at sejle.

Happy Moms er et hold med kvinder, der har forskellig baggrund og erfaring i sejlsporten men har et fælles mål om at gøre holdet bedre og opnå gode kapsejladsresultater - og på vejen dertil skal det være sjovt. Happy Moms sørger for den gode stemning på vandet og på land.

 

Kom og hør om deres sejleroplevelser og bliv inspireret på

 

Nivå Bibliotek onsdag den 23. november kl. 19 

 

 

Hvis du ikke har sejlet tidligere, tilbyder Sejlcenter Nivås sejlerskole en både praktisk og teoretisk uddannelse, så du kan færdes sikkert på vandet i egen båd eller sammen med andre.

Hvis du har sejlererfaring, er der flere muligheder i Sejlcenter Nivå. Du kan blive instruktør i sejlerskolen og dermed også få mulighed for at bruge klubbådene. Du kan også deltage i kapsejladser både om Sommeren og til Nivå Vinter Cup. Endelig kan du også komme til at deltage i Sejlsportsligaen, sejlklubbernes danmarksmesterskab.

 

Uanset kvalifikationer og erfaring er der muligheder for alle i sejlerfællesskabet.

W1siziisijiwmjavmdivmdkvotlkaxzkemkyev8xnjb4njawx0jhbm5lcl9izw56aw5rb3j0x2vsx29nx21vymlsx3mucg5nil1d?sha=be09872b3c0c44df